|
|
FK Viborg spiller søndag om femtepladsen
|
I denne weekend afvikles FK Viborg U14 Elitestævne for første gang nogensinde på kunstgræsbanen på Kirkebækvej. Efter de to første dage er puljespillet afviklet og nu afventer holdene bare morgendagens finalekampe.
Selve arrangementet er hidtil en rigtig stor succes, og efter de første par dage hvor forældre og andre frivillige har ydet en fantastisk indsats, er der kun grund til tilfredshed med selve stævnet.
Men selvom selve stævnet hidtil er udelukkende positivt. Så er FK Viborgs U14 hold ikke helt tilfreds. For efter puljespillet kan holdet se tilbage på tre puljekampe, hvor man ikke helt har fået det normale presspil og den høje aggressivitet til at fungere. Heller ikke det normalt så sikre pasningsspil har fungeret optimalt og derfor er hverken spillere eller trænere helt tilfredse med den spillemæssige indsats hidtil.
Efter de tre første puljekampe kan FK Viborgs spillere se tilbage på tre kampe, der har resulteret i to nederlag til henholdsvis 2-3 til AB samt 0-2 til Nordsjælland. I den tredje kamp fik man 2-2 mod OB.
Det betyder at man i morgen spiller om femtepladsen mod Randers. Finalen spilles som stævnets sidste kamp og står imellem Nordsjælland og Brøndby.
Søndagens spilleprogram
| 09.00 |
kamp om 7-8 pladsen |
Esbjerg |
OB |
| 10.20 |
kamp om 5-6 pladsen |
FK Viborg |
Randers |
| 11.40 |
kamp om 3-4 pladsen |
AGF |
AB |
| 13.00 |
Finalekampen |
Nordsjælland |
Brøndby | |
|
|
|