Michael Væsel - læge
Michael Væsel er VFF’s klublæge, som fører tilsyn med VFF-spillerne. I samarbejde med Jette Vig og Lars Møller fra Viborg Klinik for Fysioterapi holder han truppen kørende, og ved spillerkøb er det Michael Væsel, der foretager lægetjekkene.
Klublægen har ugentlige konsultationer på anlægget og arbejder til dagligt som overlæge på Viborg Sygehus.
Michael Væsel er uddannet fra Århus Universitet i 1994 og har bl.a. specialiseret sig i idrætsskader. Han har tidligere undervist og uddannet sportsmassører og har siden 2002 været VFF’s klublæge.
Viborg Klinik for Fysioterapi
Viborg F.F. har indgået et samarbejde med Viborg Klinik for Fysioterapi, hvor klubikonet Jette Vig er klinikejer. Og det er netop Jette Vig, der i samarbejde med Lars Møller sørger for optimal behandling af Viborg FF's spillere, når de skal tilbage efter en skade, eller forebygge en begyndende skade.
