Tak for den store støtte
Sport |
Af: nk | 17. maj 2017
Det var en nervøs præstation på banen, men til gengæld blev der leveret på højt niveau på tribunen. Rigtig mange viborgensere trodsede det sene spilletidspunkt tirsdag aften, og stod klar til at bakke op om Mølbys tropper i den vigtige returkamp.
Der var fyldt godt op på udebanetribunen, og de medrejsende fans sørgede for en flot kulisse, da VFF samlet klarede sig videre med 3-1 over AC Horsens.
Tusind tak til alle, der var bag os på CASA Arena. Opbakningen har kæmpe betydning for alle i klubben!
Tak til Tulip, AB Catering og Carlsberg, der var sponsorer på førkampsarrangementet inden afgang mod Horsens.