Klub 96 Cup på lørdag
Sport |
Af: nk | 09. januar 2018
Hvem kan vriste pokalen ud af hænderne på de forsvarende mestre fra Dahl’s Vinhandel?
Traditionen tro afvikles årets udgave af Klub 96 Cup i Møllehøjhallen i Bruunshåb på lørdag, og i år er 20 hold tilmeldt og klar til at dyste om pokalen, håneretten og titlen som Klub 96-netværkets bedste indendørs fodboldhold.
Det store stævne løber af stablen fra klokken 10 på lørdag, og alle er som sædvanligt velkomne til at kigge forbi, hvor hele spillertruppen også vil være til stede. De 20 hold inddeles i fire puljer, hvor hvert hold får tilknyttet en spiller fra Viborg FF.
Lodtrækningen til puljerne følger her på siden på torsdag.