fo

Det lykkedes ikke at få scoret mod Esbjergs ti mand, da topopgøret på Energi Viborg Arena sluttede uden vinder.

Kampen fik en særdeles dramatisk start, da Esbjerg fik direkte rødt kort efter kun to minutters spil. Situationen opstod, da Andreas Albers opsnappede en aflevering fra udeholdets målmand og dermed havde frit løb mod mål. Inden Viborg-topscoren fik lov at afslutte, blev han midlertidig nedlagt af Jacob Brinch, der korrekt modtog det røde kort.  Efterfølgende stillede gæsterne sig langt tilbage i banen og lod VFF tage teten, men bortset fra en enkelt stor chance til Christian Moses havde viborgenserne svært ved at blive farlige.

Efterhånden som halvegen skred frem, forblev kampbilledet uændret. Esbjerg-spillerne stod med mange mand bag bolden, alt imens generel mangel på skarphed og koncentration holdt VFF-chancerne på et minimum. Efter 28 minutter var Christian Moses dog nok engang tæt på, da han trykkede af fra kanten af feltet. Skuddet blev rettet af og prellede, til stor ærgrelse for hovedparten af stadion, af på indersiden af stolpen.

I første halvlegs sidste kvarter var der ligesom i de foregående minutter optræk til flere fine Viborg-muligheder, men den fornødne præcision udeblev, og da Esbjerg heller ikke fik scoret, var stillingen ved pausen 0-0.

Opgørets anden periode fik en rodet start. Begge mandskaber havde således svært ved at få præcision i afleveringerne, og det gjorde at spillet antog en upoleret karakter. VFF´erne fik sparket en pæn håndfuld indlæg i feltet, dog uden større succes. Ved en lejlighed fik Nikko Boxall sendt et godt hovedstød afsted, men forsøget blev reddet.

I takt med at minutter gik, faldt kampen en anelse i tempo. Esbjerg holdt fast i deres meget defensive udgangspunkt, og Steffen Højers tropper ledte forsat efter den fornødne skarphed til at dirke udeholdets forsvar op.

I slutminutterne lagde VFF et godt tryk på de vestjyske gæster og fik tilkæmpet sig en del hjørnespark, der dog ikke kastede mål af sig. Tættest på en scoring kom viborgenserne, da Christian Sivebæk spillede Andreas Albers fri i feltet, men Jeppe Højbjerg fik fingerspidserne på den rutinerede angribers afslutning, og opgøret endte derfor uden scoringer.  

Viborg FF-Esbjerg FB
0-0

Startopstilling
Sebastian John - Mikkel Knudsen, Søren Reese, Nikko Boxall, Alexander Fischer - Christian Sivebæk, Jeppe Grønning, George Fochive, Pierre Larsen - Christian Moses, Andreas Albers

Indskiftninger
Jung Bin Park for Pierre Larsen (67.)
Mikkel Vestergaard for Christian Moses (71.)
Mikkel Jespersen for George Fochive (75.)

Kort
Gult:Andreas Albers  

Tilskuertal
3651

Lokale sponsorer på hjemm...

Lokale sponsorer på hjemmetrøjen

Seks lokale sponsorer har købt eksponeringen på hjemmebanetrøjern...

Læs VFF-avisen

Læs VFF-avisen

Seneste udgave af VFF-avisen er nu online, og findes også snart i...

Akkrediteringer til Nordic...

Akkrediteringer til NordicBet Liga

Arbejdende presse kan akkreditere sig til Viborg FF’s hjemmekampe...



Kommende kampe
Kommer snart

nyhedsbrev 2
knap tilmeld-dig-her
 
Energi ViborgSkilte CentretQuickpotAndelskassenPeter Larsen KaffeUPFRONT SolutionsNike
Viborg F.F. Prof. Fodbold A/S | Kirkebækvej 94 | 8800 Viborg | Tlf. 86 60 10 66 | admin@vff.dk