Sæsonen er slut for VFF
VFF missede muligheden for at spille Superliga playoff, da dagens kamp mod Brabrand sluttede 3-3. Jung Bin Park sørgede ellers med to mål for et glimrende udgangspunkt, inden kampens afgørende fase, men to fatale minutter vendte kampbilledet til 2-2 midt i anden halvleg.
Gæsternes udligning skabte uro, men efter nogle minutter fik VFF sat sig på kampen igen. Til slut vækkede Mikkel Vestergaard håbet, da han sendte 3-2-målet i nettet, men da meldingen på stadion samtidig gik på, at Vendsyssel også havde scoret i Fredericia, så manglede VFF endnu et mål. Det betød, at der blev satset alt i slutminutterne, hvilket skabte et par store chancer, men overliggeren og gæsternes målmand var i vejen for forløsningen. I stedet løb Brabrand ned i den anden ende og slukkede håbet.
Med resultatet betyder det, at VFF også er i NordicBet Ligaen i den kommende sæson.
Viborg FF – Brabrand 3-3
1-0 Jung Bin Park (36.)
2-0 Jung Bin Park (58.)
2-1 Lasse Møberg (65.)
2-2 Anton Søjberg (67.)
3-2 Mikkel Vestergaard (87.)
3-3 Lasse Møberg (+90.)
Startopstillingen
Sebastian John – Jacob Dehn, Nikko Boxall, Søren Reese, Alexander Fischer – Jonas Kamper (Mikkel Vestergaard, 70.), Jeppe Grønning, George Fochive (Pierre Larsen, 75.), Christian Sivebæk – Jung Bin Park (Mikkel Jespersen, 77.) – Andreas Albers