Sæsonpremiere mod Nykøbing FC
Nu skal der igen spilles om point, og søndag gælder det Nykøbing FC, som kommer på besøg på Energi Viborg Arena i sæsonpremieren. Med tæt på 1.500 tilskuere til sidste træningskamp, så håber vi selvfølgelig også at se masser af grønne fans på lægterne søndag eftermiddag.
Kampstart er klokken 13:45, og dørene til stadion åbnes en time før kick off.
Til sæsonens første hjemmekamp vil fanklubberne The Green Pride og Grøn Fight traditionen tro kåre henholdsvis sidste sæsons bedste spiller og sæsonens grønne fighter før kampstart.
Nedenfor følger en række praktiske informationer:
Billetter
Billetter til kampen kan som altid købes på billetter.vff.dk og i billetboderne på stadion. Køber man online, så er der penge at spare.
VFF-shoppen
Merchandiseboden under Folkebladstribunen er åben, og der er mulighed for at købe vores nye spilletrøje. Prisen er 450 kr. for voksne og 400 kr. for børn
Konkurrence for sæsonkortholdere
Alle med sæsonkort kan deltage i en konkurrence til hver hjemmekamp i sæsonen. Det eneste man skal gøre er at møde op til kampen, så er man med i lodtrækningen. Til denne kamp er der et gavekort på 500,- til Sunset på højkant.
Parkering
Grundet ombygningen ved Tinghallen og på Tingvej er der begrænsede pladser foran Folkebladstribunen, og vi henviser i stedet til p-kælderen under Tingvej eller p-pladserne ved rådhuset og erhvervsakademi Dania.
Autografskrivning
Har du lyst til at få en autograf fra en af spillerne på din nye VFF-trøje, så kommer spillerne rundt langs banden ca. 10 minutter efter kampen.