Så kom den forløsende første sejr endelig. Trods en kamp, der ikke var spillet helt perfekt, så vandt Viborg FF med 2-0 over Fremad Amager og kan sætte tre point på kontoen.

Det var også det grønblusede hjemmehold, der åbnede med de største muligheder. Først var det Jung Bin Park og senere Nikko Boxall, men begge hovedstødsafslutninger manglede skarphed i kampens begyndelse. Det gjorde Jacob Dehn til gengæld ikke, for efter en halv times spil sørgede han for jubel på Energi Viborg Arena. Et kort hjørnespark blev efter lidt spil frem og tilbage sendt ind i feltet, og på kanten af det lille felt fik Dehn klasket bolden op i nettaget til 1-0 for de grønne.

Gæsterne var dog ikke uden chancer, og den største før pausen faldt til den nigerianske angriber Samson, men han sparkede forbi mål.

VFF kom bragende ud efter pausen og fik lagt stort tryk på Fremad Amagers banehalvdel. Dehn var tæt på at blive dobbelt målscorer, men Dannevang måtte diske op med en stor redning. Trods masser af spilovertag og tilløb til chancer, så udeblev 2-0-scoringen, og det gav gæsterne blod på tanden.

Tættest på var et stolpeskud fra distancen, hvor heldet var med Ingvar Jónsson og VFF. Da det heller ikke lykkedes for gæsterne at bringe balance i regnskabet, så blev det endelig i stedet 2-0. Andreas Albers fandt Jeff Mensah, der med med en følt afslutning ned i hjørnet sparkede bolden i nettet uden chance for Amager-målmanden Dannevang.

Den sidste del af kampen bølgede frem og tilbage, og det kunne være endt med scoringer i begge ender, men der kom ikke flere mål, og dermed sluttede opgøret 2-0.

 

Viborg FF – Fremad Amager
1-0 Jacob Dehn (30.)
2-0 Jeff Mensah (75.)

Startopstillingen
Ingvar Jónsson – Mikkel Knudsen, Jacob Dehn, Nikko Boxall, Alexander Fischer – Jeppe Grønning – Christian Sivebæk, Jeff Mensah, Christian Moses, Jung Bin Park – Andreas Albers

Indskiftninger
George Fochive for Jung Bin Park (73.)
Oliver Thychosen for Christian Sivebæk (83.)
Mikkel Vestergaard for Andreas Albers (86.)

Kort
Gult: Christian Moses

Tilskuertal
2.094

Er du klar til foråret?

Er du klar til foråret?

Køb et halvårssæsonkort til Energi Viborg Arena, og vær med hele ...

Opbakning, forretning og f...

Opbakning, forretning og fornøjelse

Jørgen Laursen A/S har de seneste mange år været platinpartner i ...

Tilmelding til sommerens f...

Tilmelding til sommerens fodboldskoler

Igen i år afholdes to fodboldskoler hos Viborg FF på Kirkebækvej ...



SØN D. 10/03 KL. 13.45
Sted: Energi Viborg Arena

 
03/03: Næstved (U)
10/03: Hvidovre (H)
17/03: Fremad Amager (U)
nyhedsbrev 2
knap tilmeld-dig-her
 
Energi ViborgPeter Larsen KaffeQuickpotSport24KærsgaardNikeIT PilotSkilte Centret
Viborg F.F. Prof. Fodbold A/S | Kirkebækvej 94 | 8800 Viborg | Tlf. 86 60 10 66 | admin@vff.dk