Skovløb udskiftet med spinningtime
Sport |
Af: nk | 23. januar 2014
Spillertruppen brugte dagens eftermiddagstræning på spinningcyklen i Dit Studie i Viborg.
Ove Christensen har tidligere meldt ud, at opstartstræningen forud for forårssæsonen i Superligaen, kræver meget af spillerne. De bliver presset til det yderste, og hver dag står der løb på menuen.
Torsdag eftermiddag blev dog for afvekslingens skyld brugt på en anden træningsform end løb. Oprindeligt var der planlagt løbetur i skoven, men i stedet blev løbeskoene skiftet ud med spinningsko, og skoven udskiftet med lokalerne i Dit Studie.
Her var Per Robinson klar til at tage sig af spillerne, der svedte sig igennem en time på spinningcyklen.