Frivillige hjælpere til fest i Loungen
I forbindelse med alle Viborg FFs hjemmekampe, er der behov for masser af frivillige kræfter for at få tingene til at hænge sammen. Til hver kamp arbejder over 200 frivillige hænder for VFF, således alle tilskuere får den bedst mulige kampoplevelse på Energi Viborg Arena.
Det gælder lige fra hjælp i boderne, personale i Loungen, skribenter på kampprogrammet til hjælpere omkring banen og mange flere. Viborg FF er yderst taknemmelig for den enorme hjælp, og derfor var der fredag aften inviteret til årets hjælperfest i Loungen, som tak for det store engagement i 2013.
Viborg FF var vært for en hyggelig aften med mad, drikke og underholdning for omkring 100 gæster. Vi håber, at alle havde en god aften, og vi ser frem mod mange spændende opgaver i 2014.