Dalgaard nettede i en times test
Thomas Dalgaard kom på tavlen for anden gang på træningslejren, da Viborg FF og Slovacko fra Tjekkiet spillede en times træningskamp fredag eftermiddag.
Viborg FF kom alligevel i kamp mod tjekkiske Slovacko fredag eftermiddag, selvom aftalen med de tyrkiske kamparrangører lød på, at opgøret var aflyst. Det blev derfor kun til 2 x 30 minutter, og efter gårsdagens kamp mod Shonan Bellmare, var det et træt Viborg-hold, der løb på banen fredag.
Alligevel var det de grønblusede, der åbnede kampen bedst. Thomas Dalgaard afsluttede et flot kontraangreb ved at komme alene med den tjekkiske keeper, og inde i feltet svigtede topscoreren ikke. Kort inden pausen fik tjekkerne så udlignet på et flot spark fra kanten af feltet uden chance for Kevin Ray Mendoza i målet.
I de sidste 30 minutter lykkedes det også tjekkerne at score til 2-1, og selvom både Ken Fagerberg og Kevin Mensah havde gode aktioner i anden halvleg, kom Viborg FF ikke yderligere på tavlen.
Startopstilling
Kevin Ray Mendoza – Kristoffer Pallesen, Mikkel Rask, Jonas Thorsen, Christopher Poulsen – Aleksandar Stankov, Marcel Rømer, Jeff Mensah, Simon Nagel – Wilton Figueiredo – Thomas Dalgaard
Udskiftninger
Ken Fagerberg for Thomas Dalgaard ('21), Jacob Egeris for Mikkel Rask ('30), Lukas Lerager for Simon Nagel ('30), David Boysen for Christopher Poulsen ('30), Kevin Mensah for Wilton Figueiredo ('30), Christopher Poulsen for Jonas Thorsen ('48)