Gratis adgang til sæsonens sidste hjemmekamp
Sport |
Af: nk | 09. maj 2014
GRATIS ADGANG til hjemmekampen mod FC Nordsjælland på søndag.
Det spidser for alvor til i bunden af Superligaen, hvor Viborg FF fortsat kæmper for livet. Det kan stadig lade sig gøre at klare skærene, og der bliver for alvor brug for støtte til sæsonens sidste opgør.
Igennem hele sæsonen har spillerne fået fantastisk opbakning fra fansene på Energi Viborg Arena såvel som på udebane rundt om i landet.
Som tak for støtten inviterer Viborg FF til gratis fodbold, når sæsonens sidste hjemmekamp spilles søndag mod FC Nordsjælland.
Kampstart er klokken 17.