Egeris har brækket foden
Sport |
Af: nk | 21. maj 2014
Uheldige Jacob Egeris har brækket en knogle i foden efter en voldsom tackling i sæsonens sidste kamp.
Spillerne hos Viborg FF holder for tiden sommerferie, men for Jacob Egeris’ vedkommende bliver det måske en mindre sjov en af slagsen. Han har nemlig brækket foden, og kan derfor se frem til en skadespause på fem-otte uger.
Egeris blev udsat for en grov tackling i anden halvleg af sæsonens sidste kamp mod Esbjerg, men spillede alligevel opgøret færdigt. Efterfølgende har scanningsbillederne vist, at en knogle i foden er brækket som følge af den voldsomme stempling.
Det ventes derfor, at Egeris misser en del af opstarten til den nye sæson.