Åbent informationsmøde på torsdag
Viborg FF inviterer alle interesserede til åbent informationsmøde i Loungen torsdag den 28. august kl. 17.
Sæsonen ruller for alvor, transfermarkedet er så småt ved at lukke i og Viborg FF har gennem den sidste tid budt velkommen til en række nye spillere. Alt det vil vi gerne dele med jer, hvorfor vi håber, I har tid og lyst til at kigge forbi Loungen til et fyraftensmøde, hvor sportschef Ole Nielsen vil fortælle om sine indkøb og fremtidige planer.
Du kan møde hele spillertruppen og trænerteamet, og det vil være muligt at få svar på alle dine spørgsmål omkring holdet. Vi vil præsentere Curth, Andersen, Antonio, Friis, Enevoldsen og ikke mindst vores sidst tilkomne angriber, Serge Deblé.
Desuden er det med glæde, at Viborg FF på torsdag også kan præsentere alle grønne fans for en ny, stor strategisk partner i klubben. Kig forbi til vores åbne informationsmøde, hvor vi løfter sløret for, hvilken virksomhed der i de kommende år skal pryde vores flotte hjemmebanetrøjer.
Tilmelding er ikke nødvendigt. Viborg FF vil være vært med en kold øl eller vand.
Vi ser frem til at møde jer på torsdag klokken 17!