Svensson: Dejligt med førsteholdsfodbold igen
Martin Svensson glæder sig over skiftet til Viborg FF og debuten i den grønne trøje, selvom kampen ikke helt blev som han havde håbet.
Viborg FFs nye offensivspiller Martin Svensson fik debut allerede i første halvleg i hjemmekampen mod Fredericia, da han blev skiftet ind i stedet for Aleksandar Stankov. Det blev kun til 2-2, og Svensson er både lidt skuffet over debuten, men samtidig glad for at spille førsteholdsfodbold igen:
-Jeg synes, det var en lidt rodet kamp. Vi havde en rigtig dårlig periode i første halvleg, hvor de fik lov at score to mål, og det er selvfølgelig ikke godt nok. De dårlige perioder skal gøres meget kortere.
-Jeg fik heller ikke selv vist det, jeg gerne vil. Der er meget mere i mig, så jeg er lidt skuffet over min debut, men det er trods alt rigtig dejligt at spille førsteholdsfodbold igen.
Selvom det længe lignede sæsonens første nederlag, så udlignede Serge Deble i overtiden, og Svensson roser sine nye holdkammerater for at vise god moral:
-Jeg synes, at hele holdet viste rigtig god moral og troede på det hele vejen. Vi gav ikke op på noget tidspunkt, og det lykkedes heldigvis at score til sidst. Vi var endda tæt på at hente alle tre point, og jeg ville da gerne have sparket den sidste ind, men 2-2 var nok et fair resultat.
Næste opgave for Martin Svensson og resten af truppen er allerede på fredag, hvor AB venter på udebane i Gladsaxe