Poulsen: Gør mange ting rigtigt
Christopher Poulsen er tilfreds med store dele af kampen mod FC Roskilde, selvom det kun blev til pointdeling mod oprykkerne.
Viborg FF spillede søndag eftermiddag uafgjort 1-1 på udebane mod Roskilde, og selvom Viborg kom bagud i opgøret, så mener anfører Christopher Poulsen, at indsatsen var til mere end det ene point:
-Jeg synes egentlig, vi gjorde mange ting rigtigt, og vi fik helt fortjent udlignet. Vi dominerede hele kampen, havde et par stolpeskud, og selvom Friis redder os til sidst, så ville det ikke have været helt ufortjent, hvis vi havde vundet i dag.
-Vi må indrømme, at vi desværre ikke formåede at lukke ned for deres ene omstilling, hvor de scorede, og så gør vi det svært for os selv. Jeg synes, vi leverede en udmærket indsats, men vi manglede måske nogle løsninger mod deres kompakte defensiv, selvom vi ellers havde chancerne i dag.
Næste opgave for Poulsen og resten af truppen er på fredag, hvor Fredericia gæster Energi Viborg Arena.