Spillernes dagbog: Socialt samvær med holdet
Hver dag i løbet af træningslejren vil spillertruppen skrive dagbog om dagens begivenheder, som vil blive bragt her på vff.dk.
Af Christopher Poulsen, Babajide Ogunbiyi, Elson Hooi og Jeppe Curth
Dagen startede med den sædvanlige morgenbuffet og den sædvanlige mængde regn, som desværre gjorde at formiddagstræningen blev rykket til eftermiddagen.
Eftermiddagstræningen var en let restitution træning med en løbetur samt nogle forskellige strækøvelser. Og endelig skete det som vi alle har ventet på siden ankomsten: Solen kiggede frem og regnen stoppede.
Aftenen stod på et glimrende socialt arrangement, som vores fysiske træner og fysioterapeut stod for. Arrangementet var til stor morskab for hele holdet. Så vi har brugt meget at dagen på at være sociale sammen med holdet, nu når der desværre ikke var mulighed for at være på banen.
Vi håber på to træninger fredag, hvis vejrguderne tillader det – det ser heldigvis sådan ud.
Fredag skriver Jonas Thorsen og Jeppe Grønning i dagbogen