På dansk græs igen
Sport |
Af: nk | 04. marts 2015
Spillere og trænere er tilbage på græs i Viborg og er nu klar til den sidste uges forberedelse inden sæsonstarten.
Efter en uge i Tyrkiet er spillere og trænere fra Viborg FF er tilbage på dansk grund og klar til de sidste forberedelser inden forårssæsonen begynder i Lyngby den 12. marts. Onsdag formiddag trænede truppen på dansk græs igen:
-Det er fint at være hjemme igen. Vejret er blevet bedre siden vi tog afsted, og banerne er fine at spille på, synes jeg. Og så er det egentlig bare dejligt at være på græs, lød det fra Jeppe Grønning.
Viborg FF spiller sidste træningskamp på fredag mod AGF, hvor der er generalprøve inden sæsonstarten. Kampstart på Energi Viborg Arena er klokken 15.