Auri: For mange fejl
Auri Skarbalius er ikke tilfreds med spillet i sidste test, hvor Viborg FF lavede for mange fejl. Opgøret endte 1-1.
Viborg FF og AGF delte 1-1 i sidste test inden forårssæsonen i en rodet kamp med mange fejl, og det er cheftræner Auri Skarbalius langt fra tilfreds med:
-Vi lavede alt for mange fejl i dag. Det var ikke acceptabelt og det skal blive bedre. Organisationen fungerede egentlig fint, men deres mål er jeg slet ikke tilfreds med. I den situation stod vi og kiggede fodbold.
-Men vi fik også set, at når vi spiller hurtigt og simpelt, så skaber vi chancer, men spiller vi for langsomt, så går vi i stå.
Hjemmeholdet kom bagud i anden halvleg, men fik alligevel bragt balance i regnskabet kort før tid, da Jeppe Curth scorede til 1-1.
-Vi viste alligevel moral og mentalt har vi den indstilling, at vi aldrig giver op, og det kan vi tage med herfra, afslutter Skarbalius.
Første kamp i 1. division i år er på torsdag på udebane mod Lyngby.