Anføreren forlænger med Viborg FF
Viborg FF og Christopher Poulsen er blevet enige om at forlænge samarbejdet, således anførerens kontrakt nu løber til sommeren 2016.
Anfører Christopher Poulsen er i gang med sin anden periode i Viborg FF, og denne er netop blevet forlænget med yderligere et år. Således har Poulsen skrevet ny kontrakt med Viborg FF, der gælder til 30.06.2016.
33-årige Poulsen er glad for, at en forlængelse er faldet på plads:
-Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er rigtig glad for at være i Viborg. Jeg er glad for klubben, og jeg er glad for den rolle, jeg har fået. Så jeg har ikke haft de store overvejelser, for det var en meget nem beslutning at forlænge min kontrakt.
Sportschefen er ligeledes tilfreds med, at den rutinerede venstreback har skrevet under på en ny kontrakt.
-Christopher har været stærkt spillende igennem længere tid, så vi er selvfølgelig glade for, at han fortsætter endnu et år i Viborg. Han er en leder både på og uden for banen, og han er meget vellidt i hele klubben.
-Vi ved også, at han har en fremskreden fodboldalder, så derfor tager vi et år ad gangen, afslutter Ole Nielsen.
Poulsen kom til Viborg FF i 2013, og har tidligere spillet i den grønne trøje i 2005-2007.