Endnu en pointdeling mod Skive
Viborg FF og Skive delte 1-1 på Energi Viborg Arena. Aleksandar Stankov scorede for hjemmeholdet.
I sæsonens næstsidste hjemmekamp var der lokalopgør på programmet, da naboerne fra Skive var på besøg på Energi Viborg Arena. Det var gæsterne, der fik den bedste start på kampen, da skibonitterne allerede efter to minutters spil bragte sig foran ved Nicolas Bøgild.
Hjemmeholdet var længe om at komme ud af starthullerne, og det var først efter en halv times spil, at Skives mål for første gang blev truet. Det resulterede til gengæld også i udligningen, da Aleksandar Stankov sikkert bragte balance i regnskabet.
Efter pausen var Viborg mest på bolden, men uden at skabe ret mange målchancer. Serge Deble var en evig trussel, men den sidste skarphed manglede i hjemmeholdets offensiv, der stressede for meget i de afgørende situationer. Gæsterne havde ikke ret meget at byde på, og da ingen af holdene kunne finde vej til netmaskerne efter pausen sluttede opgøret 1-1.
Viborg FF har nu udekampe mod henholdsvis AB og Brønshøj i de to næste runder.
Viborg FF – Skive
0-1 Nicolas Bøgild
1-1 Aleksandar Stankov
Startopstillingen
Peter Friis – Jonas Thorsen, Babajide Ogunbiyi, Jacob Egeris, Christopher Poulsen – Martin Svensson, Lukas Lerager, Marcel Rømer, Aleksandar Stankov – Serge Deble, Jeppe Curth
Indskiftninger
Mathias Wichmann for Martin Svensson (45.), Alhaji Gero for Lukas Lerager (63.), Elson Hooi for Serge Deble (78.)
Kort
Gult: Serge Deble, Marcel Rømer, Babajide Ogunbiyi
Tilskuertal
3.082