Fodboldfest i Viborg
Danmark – Montenegro, Viborg FF –Lyngby og DBU Tour med VM i straffe og DM i Streetfodbold. Det er overskrifterne på den tre dage lange fodboldfest i og omkring Energi Viborg Arena den 6.-8. juni. En fest, som nu også kan krydres med oprykningsfest.
A-landskampen den 8. juni er selvfølgelig det store trækplaster, og der er rift om billetterne, så man skal ikke vente for længe, hvis man opleve Bendtner & Co. i Viborg.
Efter Viborg FF har sikret sig oprykning til Superligaen, er der nu også basis for en ekstra stor fest lørdag den 6. juni kl., når klubben siger farvel til 1. division og lukker sæsonen med kampen mod Lyngby
Direktør Morten Jensen siger om de foreløbige planer:
- Vores fans og mange trofaste tilskuere har en kæmpe andel i vores oprykning, så vi vil selvfølgelig gerne sætte et festligt punktum for sæsonen sammen med dem. Derfor er vi i gang med at planlægge en oprykningsfest lørdag den 6. juni, så publikum efter Lyngby-kampen kan træde lige ud i en fodboldfest, når de forlader stadion.
Viborg FF's spillere, trænere og ledere bliver selvfølgelig en aktiv del af fodboldfesten, og de glæder sig alle til at skabe rammerne for festen og dele deres glæde med fansene.
VM I STRAFFE - TILMELD DIT HOLD HER
DBU STREET DM - TILMELD DIT HOLD HER