Viborg FF har i dag skrevet en etårig kontrakt med 32-årige Jonas Kamper og forstærker sig dermed på venstre kant.

Om få uger sparkes en spændende Superliga-sæson i gang, og sportschef Ole Nielsen arbejder i disse dage intenst på at forstærke truppen.

-Det er med glæde, at det er lykkedes os at skrive med Jonas Kamper, som netop har gennemgået et lægecheck og nu er klar til at stemple ind i truppen. Jonas kommer fra en længere periode i Randers, hvor han har vist stor kvalitet gennem mange sæsoner i Superligaen, og vi er nu enige om, at det arbejde skal fortsætte i Viborg, siger Ole Nielsen.

Jonas Kamper startede sin karriere i Brøndby IF og skiftede sidenhen til den tyske klub, Arminia Bielefeld, hvor han spillede i fire sæsoner. Siden 2010 har han spillet for Randers FC, men fremover skal det blive spændende at følge Kamper i den grønne trøje.

-Det er dejligt og befriende at få aftalen på plads. Ole, klubben og jeg har haft en rigtig god dialog undervejs, og nu ser jeg frem til den udfordring, vi står overfor i Superligaen i den kommende sæson, siger en glad Jonas Kamper.

-Jeg kommer med en stor sult og ærgerrighed for at gøre det allerbedste i holdets tjeneste. Det seneste års tid har ikke udmøntet sig i den spilletid, jeg har forventet, og derfor har det også været vigtigt at komme til et sted, hvor der er de rigtige værdier og en tro på hinanden.

-Vi får en spiller ind, der er vant til at spille på den store scene og som stadig viser gennembrudsstyrke og fart. Det er noget af det, vi har vægtet højt. Og så får vi en spiller ind, der har noget rutine, til det vi skal igennem i Superligaen, slutter Ole Nielsen.

Jonas Kamper er i dag blevet præsenteret i klubben, og om to uger, når ferien er slut, bliver den fremtidige arbejdsplads på Kirkebækvej og Energi Viborg Arena, hvor det bliver muligt at følge den offensive kantspiller.

Netværket fik indblik i V...

Netværket fik indblik i VFF

Der var inviteret til netværksaften hos AC Hydraulic, hvor en god...

Indkaldelse til generalfor...

Indkaldelse til generalforsamling

Indkaldelse til generalforsamling i Viborg FF. Prof. Fodbold A/S....

Akkrediteringer til Nordic...

Akkrediteringer til NordicBet Liga

Arbejdende presse kan akkreditere sig til Viborg FF’s hjemmekampe...



SØN D. 21/10 KL. 13.45
Sted: Energi Viborg Arena

 
21/10: Silkeborg IF (H)
25/10: FC Fredericia (U)
28/10: FC Roskilde (U)
nyhedsbrev 2
knap tilmeld-dig-her
 
Energi ViborgPeter Larsen KaffeQuickpotSport24KærsgaardNikeIT PilotSkilte Centret
Viborg F.F. Prof. Fodbold A/S | Kirkebækvej 94 | 8800 Viborg | Tlf. 86 60 10 66 | admin@vff.dk