Har du superligadebut på fredag?
Serge Deble spillede sin første superligakamp i Viborg i mandags. Hvornår var din superligadebut?
Viborg FF er tilbage i landets bedste fodboldrække, og for flere børn var hjemmebanepremieren i mandags deres første superligakamp - eller måske får de debut i Superligaen på fredag. Fodboldoplevelserne i Alka Superligaen skal være helt specielle, og det markerer klubberne med forskellige tiltag.
Til fredagens hjemmekamp mod Esbjerg uddeler vi til alle børn og barnlige sjæle de såkaldte ’rally towels’, som Serge Deble viser på billedet. Miniudgaven af Viborg FF-spilletrøjen skal både bruges til at heppe på spillerne, og til at få skrevet autografer på efter kampen.
Inden kampen vil der være masser af børnevenlige aktiviteter foran stadion, hvor der ligeledes vil være mulighed for at købe en børnebillet til kun 20 kr.
Vi ses på Energi Viborg Arena på fredag!