Stor interesse for Brøndby-kamp
Køb din billet i forsalg på vff.dk, og vær sikker på at have plads på Energi Viborg Arena til kampen mod Brøndby på søndag.
Søndag eftermiddag kan Viborg FF byde velkommen til hjemmekamp på Energi Viborg Arena, når Brøndby IF kommer på besøg. Historien viser, at det er en af de kampe, der trækker rigtig mange mennesker på stadion, og det ventes at gentage sig på søndag.
Vi opfordrer derfor vores tilskuere til at møde op i god tid, eller købe billetten i forsalg på vff.dk, da der ventes stort tryk på billetboderne søndag eftermiddag. Portene til udebaneafsnittet åbner 14.30, mens resten af stadion åbner klokken 15. Kampstart er klokken 16.
Inden weekendens kampe er Viborg FF placeret midt i tabellen i Alka Superligaen med én sejr, to uafgjorte og et enkelt nederlag for de første fire runder, mens søndagens modstander fra Brøndby fortsat har sin første sejr til gode. Drengene fra Vestegnen har spillet én kamp uafgjort, mens det er blevet til tre nederlag.
Viborg FF – Brøndby IF søndag klokken 16 på Energi Viborg Arena.
KØB DIN BILLET TIL KAMPEN HER!