Curth misser FCK-kampen
Jeppe Curth blev skadet i lysken i kampen mod AaB, og bliver desværre ikke klar til næste runde, hvor Viborg FF møder FC København.
Fredag aften var han den store helt på Energi Viborg Arena, da han pandede sejrsmålet i nettet mod AaB, men samtidig var Jeppe Curth også en uheldig helt, da han i opspringet til hovedstødsmålet pådrog sig en fiberskade i lysken.
Jeppe Curth lod sig umiddelbart efter scoringen udskifte, og selvom skaden i lysken i de efterfølgende dage har udviklet sig positivt, så bliver topscoreren desværre ikke klar til søndagens kamp mod FC København. Curth ventes tilbage efter landskampspausen.
Christopher Poulsen blev også udskiftet i kampen mod AaB, da han havde problemer med baglåret, men anføreren ventes at være klar igen til weekendens udekamp i Telia Parken.