Nederlag til reserveholdet
Det var anden gang på blot en uge, at Viborg FF og Randers mødtes i Reserveligaen, og også denne gang løb kronjyderne med sejren. Opgøret startede meget jævnbyrdigt, men efter en halv times spil bragte hjemmeholdet sig i front ved Mads Fenger, og kun få minutter senere udbyggede de også til 2-0 ved Kasper Fisker.
Viborg FF havde svært ved at få spillet til at fungere, og efter pausen blev det også 3-0, da Johnny Thomsen fremtvang et selvmål ved Rasmus Larsen et kvarter før tid. Kort forinden var indskiftede Jacob Vetter blevet udvist for en hård tackling. Til slut gjorde den tidligere VFF’er, Christian Keller, det til 4-0, der også blev kampens slutresultat.
Med nederlaget glider Viborg FF ned på fjerdepladsen i gruppen inden årets sidste kamp, hvor AaB gæster Kirkebækvej.
Startopstillingen
Sebastian John – Jeff Mensah, Babajide Ogunbiyi, Rasmus Larsen, Christopher Poulsen – Sebastian Andersen, Mathias Wichmann, Matias Ojala, Christian Sivebæk – Sebastian Denius – Alhaji Gero