FK Viborgs U13-drenge vinder Elite Cup
FK Viborgs U13-drenge lukkede og slukkede årets Elite Cup her i weekenden på bedste vis med en sikker 3-0 sejr over Silkeborg i finalen. Dermed kunne de hæve pokalen og samtidig se tilbage på sejre over Esbjerg, FC København og B93.
U13 holdet tog hul på turneringen med en kamp mod Esbjerg. Her sikrede Viborg-drengene sig de første tre point ved at vinde 4-3. Lørdag var modstanderen FC København – nok den sværeste modstander i puljen, men også her trak de grønne ungersvende det længste strå med resultatet 2-1. Sidste kamp inden finalen var mod B93, som blev slået overbevisende 7-4. Dermed var finalebilletten sikret, og her skulle de møde Silkeborg, der også havde spillet rigtig godt i deres pulje mod hold som AGF, Køge og Veje. Finalen mod de to midtjyske hold endte 3-0 i grønt favør og dermed kunne Viborgs drenge fejre sejren efter alle kunstens regler.
»Det var en finale, hvor Viborg styrede tingene, og generelt havde vi ingen problemer i at sikre os fjerde sejr på stribe. Jeg synes, spillerne havde godt fat i kampen og bevarede fokus på eget spil. Men det var nok det stærke sammenhold, der sikrede os sejren,« siger holdets træner Morten Emil Christensen, der nød at møde modstandere, som kunne matche de stærke U13-drenges niveau.
Jens Steffensen blev sammen med Oliver Henriksen kåret til »kampens spiller« i finalen.