Årets golfmatch afviklet med succes
Sport |
Af: nk | 02. maj 2016
Igen i år var der stor opbakning til årets golfmatch for partnere i Klub 96-netværket. Over 100 entusiastiske golfspillere var mødt op i Hjarbæk Golfklub i fredags, hvor Viborg FF var vært ved dette års udgave af Klub 96 Matchen.
De i alt 105 deltagere var blevet opdelt i tre rækker, og der blev spillet fra morgenstunden og ud til først på eftermiddagen, hvorefter der var spisning i golfklubbens lokaler. Årets vinder i A-rækken blev Claus Bertelsen, mens Morten Holm Andersen sluttede som vinder af B-rækken. Hos damerne var det Hanne Madsen, der snuppede sejren.
Tak til alle, der deltog i arrangementet. Vi håber, at alle havde en god dag.