Rutinerede Christian Keller vender tilbage til Viborg FF, hvor han har skrevet under på en kontrakt for den kommende sæson.

Viborg FF forstærker midtbanen med rutinerede Christian Keller, der tidligere har været en stor profil i klubben tilbage i 2002-2005. Direktør Morten Jensen udtaler:

-Alle spillere, der har ydet en stor indsats i den grønne trøje er vi åbne for at gå i dialog med, så da Christian kontaktede mig i sidste weekend i forhold til at komme tilbage til os så vi positivt på det. Vi havde en dialog med Christian allerede i 2011, da han vendte tilbage til Danmark efter en flot karriere i udlandet, men dengang var vi i en økonomisk usikker situation. Nu er vi glade for at have Keller tilbage, og der er ingen tvivl om, at han med sin rutine, styrke og lederegenskaber er med til at øge konkurrenceniveauet i truppen.

-Sagen omkring hans privatliv har vi selvfølgelig også diskuteret og overvejet grundigt internt. Vi har inddraget personer internt samt gode eksterne samarbejdspartnere i processen, og alle ser positivt på, at vi har fået tilknyttet en dygtig fodboldspiller, således vi står endnu stærkere til at opnå vores målsætninger.

-Christian Keller har de seneste fem år været en stor profil i Superligaen. Det er vi sikre på, at han bliver igen med sit store engagement og sin professionelle indstilling. Vi løfter i flok, og jeg ved, at Christian vil være med til at gå forrest.

35-årige Christian Keller har tidligere spillet 100 kampe for VFF, og ser nu frem til igen at få hjemmebane i Viborg, hvor han har skrevet under på en et-årig kontrakt.

-Jeg er meget glad og taknemmelig over at få chancen i Viborg. Det er en klub og by, der betyder meget for mig, og jeg er klar til at give alt for den grønne trøje igen.

-Der er blevet talt åbent og ærligt omkring min situation, og jeg føler mig meget velkommen i klubben. Nu glæder jeg mig til at få fuldt fokus på fodbolden igen, og jeg kan ikke vente med at komme i gang, siger Keller.

Christian Keller har tidligere spillet i Vejle, Torino, Lazio, Stabæk, Kasimpasa og senest Randers FC.

Vinder af Klub 96’s tips...

Vinder af Klub 96’s tipskonkurrence

I løbet af forårssæsonen har 24 virksomheder fra Klub 96-netværke...

Tak for støtten - Topline

Tak for støtten - Topline

I den sidste del af sæsonen købte seks lokale sponsorer eksponeri...

Akkrediteringer til Nordic...

Akkrediteringer til NordicBet Liga

Arbejdende presse kan akkreditere sig til Viborg FF’s hjemmekampe...



SØN D. 29/07 KL. 13.45
Sted: Energi Viborg Arena

 
29/07: Nykøbing FC (H)
05/08: HB Køge (U)
12/08: FC Helsingør (H)
nyhedsbrev 2
knap tilmeld-dig-her
 
Energi ViborgSkilte CentretQuickpotAndelskassenPeter Larsen KaffeUPFRONT SolutionsNike
Viborg F.F. Prof. Fodbold A/S | Kirkebækvej 94 | 8800 Viborg | Tlf. 86 60 10 66 | admin@vff.dk