Mølby: Kan kun takke os selv
Det blev til endnu et nederlag, da VFF tabte med 1-2 i Århus fredag aften. Jung-Bin Park sørgede ellers for en drømmestart med et super mål, men inden første halvleg var omme havde hjemmeholdet scoret to gange. Cheftræner Johnny Mølby sagde efter kampen:
-Vi fik egentlig en fantastisk start på kampen med et tidligt mål, men så satte vi selv AGF i gang. Vi lavede simpelthen for mange dumme fejl, og vi kan kun takke os selv for ikke at få point med hjem.
-I anden halvleg synes jeg, at vi i store perioder var klart bedst, men vi mangler kynismen i begge ender, og når vi forærer dem to mål, så er det ikke nemt at vinde fodboldkampe. Vi fik lagt et fint pres i de sidste tyve minutter, og skabte også de chancer, der skal til for at få point i sådan en kamp.
I næste runde gælder det Esbjerg fB hjemme på Energi Viborg Arena. Den kamp spilles fredag den 29. juli klokken 18.