Ghanesisk midtbanespiller ses an
Sport |
Af: nk | 19. august 2016
Viborg FF har fået besøg af den ghanesiske midtbanespiller Gockel Ahortor, som skal træne med i de kommende par uger. Ahortor er 19 år og central midtbanespiller, og spiller til dagligt i den hjemlige liga for Inter Allies FC. Her har han i denne sæson spillet 21 kampe, og scoret syv mål.
Gockel Ahortor har spillet flere ungdomslandskampe for Ghana, og er aktuelt på U23 ligalandsholdet.
Udover Ahortor er den ivorianske angriber Mamadou Soro også fortsat til prøvetræning på Kirkebækvej.