Leth med på landsholdstræningslejr
Sport |
Af: nk | 20. december 2016
U17-anfører Nikolaj Leth er udtaget til ungdomslandsholdets træningslejr på Cypern i januar.
Det danske U17-landshold tager hul på det nye år med en tur til varmere himmelstrøg, når der venter en uges træningslejr på Cypern i slutningen af januar. Med ombord på flyet til Aiya Napa er FK Viborgs U17-anfører Nikolaj Leth.
Den unge forsvarsspiller er noteret for seks U17-landskampe, og kan se frem til to venskabskampe på træningslejren.
Også Emil Frederiksen fra FK Viborg, som skifter til Heerenveen i januar, er udtaget til truppen. De unge danske drenge er afsted fra den 15.-22. januar.