Frederiksen løb fra holdkammeraterne
Sport |
Af: nk | 05. januar 2017
Søren Frederiksen var truppens bedste løber, da spillerne i dag var igennem den halvårlige yoyo-test.
Den obligatoriske yoyo-løbetest var på programmet torsdag formiddag, da spillertruppen mødte ind til dagens første træning i Kasernehallen ved stadion. Fodboldstøvlerne var skiftet ud til fordel for løbesko, og fysisk træner Kasper Ulriksen stod i spidsen for den test, som de færreste spillere elsker.
Bedste løber i truppen var Søren Frederiksen, der løb fra sine holdkammerater og sluttede foran Jeppe Grønning og Jung-Bin Park.
Første test med bold er onsdag den 25. januar, når Skive IK kommer på besøg på Kirkebækvej.