Curth sikrede sejren i Aalborg
Viborg vandt 1-0 i dagens udekamp mod AaB, hvor Jeppe Curth, med et stærkt hovedstød, sikrede sejren efter et intenst opgør.
Viborg kom særdeles godt ud til kampen. Under et minut inde i opgøret lykkedes Serge Deble således med at bryde igennem AaB´s bagkæde, uden dette dog kastede en scoring af sig. Kort efter var Jung Bin Park tæt på at kunne prikke et indlæg fra Søren Frederiksen i nettet, og få øjeblikke senere fik Alexander Jakobsen sendt et drilsk langskud afsted, men føringsmålet udeblev.
I takt med at minutterne gik, fik det rødstribede hjemmehold gradvist sat sig mere og mere på spillet, hvilket kastede en håndfuld chancer af sig. Blandt andet Jakub Sylvestr var i flere omgange tæt på at komme til åbne chancer, men et stærkt Viborg-forsvar sørgede for at holde stillingen på 0-0.
I det sidste kvarter af første halvleg kom Johnny Mølbys tropper bedre med i kampen, og både Serge Deble samt Erik Moberg havde fine forsøg. I den modsatte ende var Jakubs Sylvestr få centimeter fra bringe AaB i front, men bolden kom ikke over stregen, og halvlegen endte derfor uden scoringer.
Fra starten af kampens anden periode gjorde hjemmeholdet det svært for VFF. Med hurtige pasninger og gode løb formåede AaB at presse De Kløvergrønne langt ned på egen banehalvdel, men VFF´erne stod godt imod, og i det 57. minut var det i stedet gæsterne, der kom foran. Et langt indkast blev sendt i feltet, hvor Erik Moberg forlængede bolden videre til den tidligere AaB´er Jeppe Curth, der med et præcist hovedstød gjorde det onde ved sine gamle holdkammerater.
Efter scoringen kunne VFF en håndfuld have bragt sig yderligere i front. Største chance tilfaldt en velspillende Søren Frederiksen, der, tæt under mål, bragede bolden på stolpen. Samtidig kom de nordjyske værter dog også til gode muligheder, og blandt andet måtte debutanten Walter Viitala diske op med en stærk redning, da Joachim Mæhle slap alene igennem.
Med 12 minutter igen blev Jung Bin Park spillet fri af en livlig Serge Deble, men skarpheden svigtede sydkoreaneren. Generelt ses var det dog småt med Viborg-chancerne i slutminutterne, da hjemmeholdet for alvor skruede op for presset. Viitala blev sat på hård prøve, men den finske målmand stod distancen og leverede flere klasseredninger, hvilket betød, at VFF, for første gang i mere end 10 år, kunne tage fra Aalborg med alle 3 point.
AaB-VFF
0-1 Jeppe Curth (57.)
Startopstilling
Walter Viitala-Kristoffer Pallesen, Erik Moberg, Søren Reese, Jonas Thorsen-Jung Bin Park, Alexander Jakobsen, Jeppe Grønning, Søren Frederiksen-Jeppe Curth, Serge Deble
Indskiftninger
Christian Keller for Alexander Jakobsen (76.)
Mathias Wichmann for Jeppe Curth (81.)
Mikkel Vestergaard for Jung Bin Park (87.)