Viborg tabte til Brøndby
Trods en flot første halvleg og en del chancer, tabte Viborg på hjemmebane med 0-1 til de blågule fra Brøndby.
Det var et aggressivt hjemmehold som fra start pressede Brøndby tilbage. Dalgaard trykkede af fra femogtyve meter efter et halvt minut, men skuddet endte lige på Hradecky. Viborg fastholdt dominansen og var af flere omgange tæt på at komme frem til store muligheder, men den sidste afgørende aflevering manglede.
Det var sparsomt hvad gæsterne kom frem til i den modsatte ende – forsvaret og Peskovic tog sig af det der kom. Kevin Mensah var uhyggeligt tæt på at bringe VFF i front efter den halve time. Wilton stak den flot i dybden til Mensah, men Hradecky reddede flot. Viborg sad på tingene i en yderst velspillet første halvleg, som sluttede uden scoringer.
Det var Brøndby som startede bedst efter pausen. Kort inde i anden halvleg bragte gæsterne sig i front, da Jose Ariel Nunez scorede tæt under mål. Viborg fik få øjeblikke senere en kæmpe mulighed for at udligne, men Stankovs afslutning var uden saft og kraft. Selvom scoringen gav gæsterne selvtillid, så var hjemmeholdet stadig farlige i den anden ende. Wilton afsluttede, men Hradecky reddede på ny, og få minutter appellerede hovedparten af tilskuerne for straffespark til værterne, men dommerens fløjte forblev tavs.
Brøndby virkede i kontrol, og Viborg havde svært ved for alvor at finde melodien fra den flotte første halvleg. Viborg fik ikke nedbrudt Brøndby-defensiven, og det hele endte med et nederlag til de blågule.
Kampfakta:
Viborg FF - Brøndby IF 0-1 (0-0)
0-1 Jose Ariel Nunez (52.)
Startopstilling: Michal Peskovic – Christopher Poulsen, Mikkel Rask, Jacob Egeris, Kristoffer Pallesen – Aleksandar Stankov (Lucas Jensen 64.), Nicholas Gotfredsen, Lukas Lerager, Kevin Mensah – Wilton Figueiredo (Babajide Ogunbiyi 82.), Thomas Dalgaard
Bænk: Emilijus Zubas, Lucas Jensen, Babajide Ogunbiyi, Ken Fagerberg, Jeff Mensah, David Boysen, Simon Vetter
Advarsler: Aleksandar Stankov (12.) Christopher Poulsen (88.)
Tilskuertal: 7736