Over 500 VFF’ere til Haderslev
Sport |
Af: nk | 02. maj 2014
Spillerne fra Viborg FF kan se frem til flot opbakning fra lægterne, når de løber på banen på udebane mod SønderjyskE søndag eftermiddag. Over 500 viborgensere har nemlig tilmeldt sig busturen til Haderslev, hvor VFF kæmper om livsvigtige point i bunden af Superligaen.
-Vi har hele sæsonen igennem oplevet fantastisk støtte på hjemmebane såvel som udebane fra vores meget loyale fans, og vi er meget imponerede over den store opbakning til turen på søndag. Der er ingen tvivl om, at opbakningen fra lægterne giver et ekstra rygstød til spillerne, lyder det fra direktør Morten Jensen.
11 fyldte busser kører fra Tinghallen søndag formiddag. Alle tilmeldte på turen modtager i løbet af fredagen et program for dagen.