FreshBoyz er en mikrovirksomhed fra Viborg, der er startet af syv friske drenge i alderen 13-16 år, som sammen designer, fremstiller og sælger hoodies.

I forbindelse med søndagens hjemmekamp mod FC Roskilde fik FreshBoyz mulighed for at præsentere projektet for de mange sponsorer i BDO Loungen, hvor de også havde en salgsstand. Udover præsentationen for sponsorerne, så kommer FreshBoyz-hoodien til salg i merchandiseshoppen på Energi Viborg Arena, ligesom flere af spillerne fra førsteholdstruppen bliver ambassadører for FreshBoyz.

-Først og fremmest er vi glade for, at vi får opbakning fra VFF. Vi har fået en platform og mulighed for at præsentere os selv for en stor gruppe mennesker, og drengene har fået adgang til et publikum.

-Det var en fantastisk oplevelse for drengene at være på stadion i søndags, og de smilede og gik derfra med rank ryg. Trøjen er vores produkt, men projektet handler også meget om personlig udvikling, og i den sammenhæng er det stort, at vi får støtte fra VFF, siger Per Mørkhøj, som er frivillig venturepilot for drengene i Viborg.

Mikrovirksomheden udspringer fra organisationen Mind Your Own Business, der skaber udviklingsprogrammer for drenge fra boligområder i alderen 13-19 år. Med iværksætteri som omdrejningspunkt samler programmerne det sociale potentiale i erhvervslivet og civilsamfundet i en fælles indsats, der skal styrke drengenes faglige kompetencer, sociale relationer samt deres tilknytning til uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet og det danske samfund.

-Det er et fedt projekt at være en del af, og jeg synes da, at det er sejt, at drengene kaster sig ud i iværksætteri. Kan vi bidrage til projektet ved at være med til at skabe noget opmærksomhed, og derved hjælpe drengene, så vil vi selvfølgelig gerne det, siger Søren Reese, viceanfører i VFF.

Mind Your Own Business-forløbet i Viborg er et projekt hos Boligselskabernes Fællessekretariat og kører i tæt samarbejde med Mind Your Own Business, og ikke mindst de mange frivillige venturepiloter.

IMG 8981 low

VFF og itpilot forlænger ...

VFF og itpilot forlænger samarbejdet

IT- og webbureauet itpilot, der holder til på Livøvej i Viborg, h...

Kom på fodboldskole

Kom på fodboldskole

Traditionen tro afholder Viborg F.F. ”DANSKE BANK Soccer School” ...

Køb sæsonkort nu!

Køb sæsonkort nu!

Vi har åbnet for salget af sæsonkort til den kommende sæson 18/19...



SØN D. 29/07 KL. 13.45
Sted: Energi Viborg Arena

 
29/07: Nykøbing FC (H)
05/08: HB Køge (U)
08/08: Vildbjerg (U)
nyhedsbrev 2
knap tilmeld-dig-her
 
Energi ViborgSkilte CentretQuickpotAndelskassenPeter Larsen KaffeUPFRONT SolutionsNike
Viborg F.F. Prof. Fodbold A/S | Kirkebækvej 94 | 8800 Viborg | Tlf. 86 60 10 66 | admin@vff.dk