VFF favorit hos bookmakerne

Klubbens fans er ikke alene om at have store forventninger til den kommende sæson. Ladbrokes, verdens største børsnoterede bettingfirma, har netop udpeget Viborg F.F. som favorit til at rykke op fra Viasat Divisionen.
 
Eksperterne hos den verdensberømte bookmaker Ladbrokes har med andre ord fået øjnene op for Viborg F.F. i kampen om oprykning til landets bedste fodboldrække, SAS Ligaen.
 
Det viser en dugfrisk odds-oversigt, der netop er blevet præsenteret på det internationale bookmaker-marked.
 
For øjeblikket tilbyder betting-virksomheden med licens i Malta en tilbagebetaling på tre gange pengene, hvis Viborg F.F. går hele vejen og vinder Viasat Divisionen.
 
Kun rivalerne fra Silkeborg IF er større favoritter end Viborg F.F. til at vinde landets næstbedste række med en tilbagebetaling på 1,95 gange indsatsen.
 
Da de to øverste pladser giver adgang til SAS Ligaens forjættede land, har Ladbrokes således Viborg F.F. og Silkeborg som favoritter til oprykning.
 
På de følgende pladser kommer Lyngby, Herfølge og AB med henholdsvis 4, 6 og 41 gange indsatsen retur i tilfældet af en førsteplads, når sæsonen slutter i maj. De tre sjællandsklubber må derfor tage til takke med rollen som outsidere, ifølge Ladbrokes.
 
De to jyske hold, Fredericia og Kolding FC, giver henholdsvis 41 og 51 gange indsatsen retur. Sidstnævnte slog tidligere denne uge overraskende AGF, som Viborg F.F. møder i morgen på NRGi Park i Århus kl. 17.
 
Engelske Ladbrokes har ikke den store fidus til Køge. En indsats på en ti’er giver i tilfælde af en Køge-triumf den nette sum af 8.010 kroner.
 
Ifølge bettingfirmaet er det dog langt mere sandsynligt, at det bliver Viborg F.F., der kan trække sig sejrsrigt ud af den kommende sæson. Hvis spillerne ellers formår at stikke en pind i hjulet på de absolutte favoritter fra Silkeborg IF.
 
Danske Spil mangler endnu at offentliggøre sine odds på dette års udgave af Viasat Divisionen.
 
Hvilket hold vinder dette års udgave af Viasat Divisionen (klub & odds)
 
Silkeborg IF            1.95
Viborg F.F.             3.00
Lyngby                    4.00
Herfølge                  6.00
AB                        41.00
Fredericia              41.00
Kolding FC           51.00
Frem                     126.00
Hvidovre               126.00
Næstved               126.00
FC Amager           301.00
Skive                     301.00
LFA                      501.00
Thisted                  601.00
FC Roskilde          701.00
Køge                     801.00
 
(En gevinst udregnes som indsatsen gange med odds. Ved en indsats på 10 kr. på VFF er den potentielle udbetaling i tilfælde af gevinst således 30 kr.)
 
Kilde: Ladbrokes
 

VFF tog sejren på Fyn

VFF tog sejren på Fyn

Fredag aften havde VFF taget turen over Lillebælt, hvor OB vented...

Mads Søndergaard forlæng...

Mads Søndergaard forlænger med VFF

Mads Søndergaard og Viborg FF er blevet enige om at forlænge sama...

Poulsen efter 3-1: En rigtig stærk præstation


Poulsen efter 3-1: En rigtig stærk præstation
Poulsen efter 3-1: En rigtig stærk præstation
OB - Viborg FF 1-3 (12.04.24)
OB - Viborg FF 1-3 (12.04.24)
Spillertrup og stab på besøg hos Peter Larsen Kaffe
Spillertrup og stab på besøg hos Peter Larsen Kaffe
Vejle Boldklub - Viborg FF 1-1 (07.04.24)
Vejle Boldklub - Viborg FF 1-1 (07.04.24)

SØN D. 21/04 KL. 14.00
Sted: Energi Viborg Arena

 
21/04: Lyngby BK (H)
28/04: Randers FC (H)
05/05: Viborg FF (H)
nyhedsbrev 2
knap tilmeld-dig-her
 
Energi ViborgSkilte CentretQuickpotAndelskassenPeter Larsen KaffeUPFRONT SolutionsNike
Viborg F.F. Prof. Fodbold A/S | Kirkebækvej 94 | 8800 Viborg | Tlf. 86 60 10 66 | admin@vff.dk