Ærgerligt nederlag mod Hjørring

På trods af et massivt spilovertag, kunne Viborg F.F. ikke forhindre et 1-3 nederlag mod topholdet fra 2. Divsion Vest, FC Hjørring.

Viborgs startopstilling:
Kristian Kirk
George Popkhadze, Simion Bulgaru, Asbjørn Sennels, Alexander Juel Andersen
Kevin Mensah, Jonas Thorsen, Jakob Glerup, Razak Pimpong
Lasse Ankjær, Marc Dal Hende.
Viborg udskiftninger:
45 min: George Popkhadze ud, Thomas Raun ind.
60 min: Jakob Glerup og Razak Pimpong ud, Carlos Shiralipoor og Søren Ulrik Vestergaard ind
70 min: Lasse Ankjær ud, Christian Moumaife ind
72 min: Christian Moumaife ud, Christian Olsen ind
83 min: Thomas Raun ud, George Popkhadze ind
Viborg F.F. mødte lørdag FC Hjørring på kunstgræsbanen på Kirkebækvej. Inden kampen var der lagt op til, at VFF’erne skulle forsøge at skabe spillet og være det boldbesiddende hold.
Det var da også sådan kampen startede, og i kampens første 10 minutter var det med det grønklædte hjemmehold i klar dominans. VFF lagde et højt pres på Hjørring-spillerne og holdt bolden godt i egne rækker.
Alligevel var det FC Hjørring der først fik netmaskerne til at blafre, da de efter et kontraangreb blev tildelt et hjørnespark, hvor bolden blev headet ind i målhjørnet uden chance for Kristian Kirk i Viborg-målet.
Selvom VFF fortsatte med at være i boldbesiddelse og havde flere optræk til chancer, efter indlæg af blandt andet Lasse Ankjær og Razak Pimpong, blev det ikke til oplagte målchancer i første halvleg.
I anden halvleg fortsatte VFF med at have boldbesiddelsen, men havde stadig svært ved at skabe åbne målchancer, og endnu en gang blev hjemmeholdet straffet efter et hjørnespark, da en returbold efter 10 minutter endte hos en Hjørring-spiller, som dermed kunne score til 0-2.
Efter 0-2 målet faldt tempoet i kampen en smule, og koncentrationen var heller ikke i top, da Asbjørn Sennels efter 18 minutter sendte en fejlaflevering mod eget mål. Kristian Kirk nåede ikke bolden, som blev opsnappet af en Hjørring-spiller, der frit kunne øge til 0-3.
Nede med 0-3 overtog VFF dog spillet igen, og i den følgende periode havde de grønne flere fornuftige opspil mod Søren Ulrik Vestergaard som var kommet på banen i 2. halvleg. Alligevel var det endnu en dødbold der skulle skabe kampens sidste mål. Efter et frispark, som først blev sparket i muren, endte en returbold hos Marc Dal Hende, der med et fladt, hårdt skud kunne udplacere Hjørring-keeperen til 1-3.
Resten af kampen bød ikke på de store chancer, og dermed endte kampen mod FC Hjørring med et 1-3 nederlag og VFF skal nu forsøge at rejse sig i næste træningskamp mod det danske U20-landshold på torsdag.

VFF tog anden sejr i træk

VFF tog anden sejr i træk

VFF tog søndag eftermiddag imod Lyngby BK hjemme i domkirkebyen. ...

Viborg FF - Lyngby BK 2-1 (21.04.24)


Viborg FF - Lyngby BK 2-1 (21.04.24)
Viborg FF - Lyngby BK 2-1 (21.04.24)
Ementa efter 2-1: Det er monstervigtigt
Ementa efter 2-1: Det er monstervigtigt
Poulsen efter 2-1: En vanskelig kamp
Poulsen efter 2-1: En vanskelig kamp
Poulsen efter 3-1: En rigtig stærk præstation
Poulsen efter 3-1: En rigtig stærk præstation

SØN D. 28/04 KL. 14.00
Sted: Energi Viborg Arena

 
28/04: Randers FC (H)
05/05: Viborg FF (H)
12/05: Vejle (H)
nyhedsbrev 2
knap tilmeld-dig-her
 
Energi ViborgSkilte CentretQuickpotAndelskassenPeter Larsen KaffeUPFRONT SolutionsNike
Viborg F.F. Prof. Fodbold A/S | Kirkebækvej 94 | 8800 Viborg | Tlf. 86 60 10 66 | admin@vff.dk