Sportsnyheder
22|02|2012 Af: Nicolai Kristensen
Jeff Mensah udtaget til U20-landsholdet
Den alsidige midtbanespiller er igen udtaget til landsholdet.
Tidligere på måneden blev unge Lucas Jensen udtaget til U18-landsholdet og nu er endnu en Viborg-spiller udtaget. Denne gang er det Jeff Mensah, der skal vise sig frem i de rød-hvide farver.
Ungdomslandsholdet spiller den 29. februar træningskamp mod Holland på udebane og det er en oplevelse Jeff Mensah glæder sig til.
-Det er rigtig dejligt. Det gik jo fint sidste gang, så jeg glæder mig da til at komme afsted igen, lyder det fra det unge talent.
Jeff Mensah deltog i efteråret sammen med resten af U20-landsholdet i Milk Cup i Nordirland, hvor den unge viborgenser gjorde sig bemærket ved at score mod værtsnationen.
Se også

