Sportsnyheder
RSS
Del på Twitter
Del på Facebook
14|10|2013 Af: Finn Højbjerg

Mike Grella på kontrakt resten af året i VFF

VFFDen amerikanske spiller Michele (Mike) Grella, der har trænet med i de seneste 14 dage, har underskrevet en kontrakt Med VFF, der gælder resten af året. 

Mike Grella er kantspiller og angriber, og har senest spillet i den engelske klub Scuntorpe United, hvor han i sæsonen 2012 - 13 spillede 25 kampe. Tidligere har han spillet tre sæsoner i Leeds United. Mike Grella, der er 26 år og 1,80 meter høj, er født i New York, men har spillet den største del af sin seniorkarriere i England. Udover amerikansk har han også italiensk pas.

- Mike Grella har vist sig fint frem til træning og gjort det flot i et par reserveholdskampe. Derfor vil vi gerne tilknytte ham resten af året. Det vil give ham bedre chancer for at vise, hvad han kan, når han er i god form. Og så vil vi til den tid tage stilling til det videre forløb, siger direktør Morten Jensen.

Grella spiller med i reserveholdets kamp mod Silkeborg klokken 15 på Kirkebækvej.

Hosted by www.DomainBox.dk