VFFViborg FF har skrevet kontrakt med angriberen Jeppe Curth, der gælder frem til udgangen af 2017.

Sommerens første spillertilgang på Kirkebækvej er på plads, idet Viborg FF har skrevet kontrakt med Jeppe Curth for de næste tre et halvt år. Den 30-årige angriber har senest spillet hos AaB, hvor han har været siden 2005. Her har Curth både været med til at vinde danmarksmesterskabet og pokalturneringen samt deltaget i Champions League. Nu ser han således frem til de nye udfordringer, der venter i Viborg.

-Der er mange grunde til, at jeg synes, Viborg er interessant for mig. Det vigtigste er selvfølgelig det projekt, som Morten Jensen og Ole Nielsen har præsenteret for mig, og det vil jeg rigtig gerne være en del af. Jeg tror på, at Viborg fremadrettet skal have succes, så det bliver rigtig spændende, udtaler Jeppe Curth.

Siden 2005 har Jeppe Curth spillet i Superligaen, og det afskrækker ikke angriberen, at næste sæson byder på 1. division:

-Det har jeg det helt fint med. Jeg har spillet de seneste ni sæsoner mod stort set de samme hold, så jeg glæder mig til de nye udfordringer. Det bliver spændende, og jeg har da en forventning om, at vi skal spille med i toppen.

Sportschef Ole Nielsen er tilfreds med tilgangen af Jeppe Curth, og glæder sig over, at den rutinerede angriber har valgt at fortsætte karrieren i Viborg.

-Vi er glade for, at det er lykkedes at blive enige med Jeppe Curth. Han er en spiller, der har prøvet mange ting i sin karriere, og vi er overbeviste om, at han kan være med til at skubbe tingene i den rigtige retning her i Viborg – både i kamp og på træningsbanen.

-Jeppe har en stærk personlighed og en god indstilling, og vi ved, at han kommer fra en vinderkultur i AaB. Spillemæssigt er vi sikre på, at han kan være med til at løfte VFF.

Foruden AaB har Jeppe Curth tidligere spillet hos Feyenoord og Excelsior i Holland, mens han for en kort periode også har været udlejet til FC Midtjylland. Han har desuden også repræsenteret Danmark på alle ungdomslandshold fra U16 til og med U21.

VFF tog anden sejr i træk

VFF tog anden sejr i træk

VFF tog søndag eftermiddag imod Lyngby BK hjemme i domkirkebyen. ...

Viborg FF - Lyngby BK 2-1 (21.04.24)


Viborg FF - Lyngby BK 2-1 (21.04.24)
Viborg FF - Lyngby BK 2-1 (21.04.24)
Ementa efter 2-1: Det er monstervigtigt
Ementa efter 2-1: Det er monstervigtigt
Poulsen efter 2-1: En vanskelig kamp
Poulsen efter 2-1: En vanskelig kamp
Poulsen efter 3-1: En rigtig stærk præstation
Poulsen efter 3-1: En rigtig stærk præstation

SØN D. 28/04 KL. 14.00
Sted: Energi Viborg Arena

 
28/04: Randers FC (H)
05/05: Viborg FF (H)
12/05: Vejle (H)
nyhedsbrev 2
knap tilmeld-dig-her
 
Energi ViborgSkilte CentretQuickpotAndelskassenPeter Larsen KaffeUPFRONT SolutionsNike
Viborg F.F. Prof. Fodbold A/S | Kirkebækvej 94 | 8800 Viborg | Tlf. 86 60 10 66 | admin@vff.dk