Historie
Del på Facebook
Del på Twitter

Viborg F.F. blev grundlagt 1. april 1896, hvor det hele startede med noget helt andet end fodbold.

Pokalfinalen 1/6 - 2000 Viborg FF- AaB

Blandt andet var idrætsgrene som gymnastik, cricket, hockey, boksning, atletik, skiløb, vægtløftning og brydning en del af Viborg F.F. i opstartsfasen.

Fodbolden, som skulle blive det Viborg F.F. er kendt for idag, kom først på programmet et par år efter grundlæggelsen, ligesom det nuværende kløver-logo og den grønne spilledragt først blev indført senere.

Klubbens første store sportslige højdepunkt kom i 1924, hvor Viborg F.F. hjemførte mesterskabet i Mesterrækken. Rækken var den bedste i Jylland, så det var en stor titel på det tidspunkt for den midtjyske domkirkeby.

Op gennem 1950’erne kæmpede VFF for at komme op i divisionerne, men først i 1959 lykkedes det at komme op i 4. division for første gang, idet kvalifikationen hertil havde fejlet ved adskillige lige ved og næsten forsøg.

Bortset fra et par sæsoner i starten af halvfjerdserne har Viborg F.F. siden 1959 aldrig været placeret i turneringer under divisionsrækkerne

I foråret 1999 overgik alle spillere i klubben til heltids professionelle kontrakter, og nogenlunde samtidig med overgangen til heltids professionalisme, introduceredes Viborg F.F.Prof. Fodbold A/S på aktiemarkedet.

Klubbens hidtil største triumf var i sæsonen 1999/2000, hvor bronzen med mindst mulig margin glippede, men hvor man derimod kunne lade sig fejre som vindere af den landsdækkende pokalturnering, DONG Cup. Finalesejren kom i hus ved hjælp af et mål af Hans Eklund i 1-0 sejren over AaB i PARKEN. De mange medrejsende grønne fans kunne hylde deres helte, der med finalesejren for første gang i klubbens historie havde kvalificeret sig til europæisk fodbold, den daværende UEFA-Cup.

Her tog man i efteråret 2000 imod de mangedobbelte russiske mestre CSKA Moskva, som blev sendt ud af turneringen med en samlet 1-0 sejr. Efterfølgende røg holdet ud til spanske Rayo Vallecano efter to tætte kampe, hvor Rayo først sikrede sig videre avancement gennem et sent udebanemål i returkampen på Silkeborg Stadion.

Året efter at have vundet pokalturneringen, spillede VFF sig i semifinalen, og den samme bedrift blev opnået i 02/03 sæsonen.

I 2002 oprettede man FK Viborg for at give fodboldtalenter i det midtjyske optimale udviklingsmuligheder. Seks klubber fra Viborg er med i FK Viborg, som hele tiden er med til at udvikle talenter, som med tiden vil begå sig på førsteholdet i Viborg F.F.

Hjemmebanen huser i alt 9.566 siddepladser, og i begyndelsen af 2008 blev der opsat storskærme i hver ende af stadion.
Der er varme i banen, som er godkendt som DBU - og UEFA-stadion. Desuden bruger det danske kvindelandshold ofte Viborg Stadion til landskampe, ligesom Viborg Stadion er et af de danske stadions der lægger græs til U/21 EM-slutrunden for mænd i 2011.

Sæsonen 05/06 var en igen et godt sportsligt år for VFF, igen var klubben tæt på at få bronze, og de grønne lå i store dele af sæsonen på SAS-ligaens 3. plads. Dog kneb det med at vinde de afgørende kampe, hvilket resulterede i endnu en fjerdeplads til VFF.

I sæsonen 07/08, blev det desværre til en nedrykning til Viasat Sport Divisionen.

Hosted by www.DomainBox.dk