Gandrup nettede for reserverne
Der var gang i målscoringen i kampens begyndelse, da Viborg FF’s reserver mødte Randers FC på udebane mandag eftermiddag. Allerede efter et kvarter havde Mads Aaquist og Benjamin Stokke bragt hjemmeholdet på 1- og 2-0, men VFF-holdet slog hurtigt tilbage og fik spændingen tilbage i opgøret.
En stærkt spillende Casper Gandrup afsluttede et godt opsat VFF-angreb, hvor Mikkel Agger fandt Jung Bin Park, som serverede bolden for Gandrup midt i feltet til reducering 2-1. Trods hjemmeholdets overtag i begyndelsen, så kæmpede de grønblusede sig godt tilbage og fik skabt flere gode muligheder.
Bedømt på spil og chancer, så ville det ikke have været helt ufortjent med en udligning, men overliggeren stod i vejen for en Park-afslutning, og selvom Lucas Lund blev kastet med frem til allersidst, så lykkedes det ikke at få scoret yderligere, og reserverne må altså indkassere et nyt nederlag.
Randers FC – Viborg FF 2-1 (Reserveliga)
1-0 Mads Aaquist (10.)
2-0 Benjamin Stokke (13.)
2-1 Casper Gandrup (18.)
Startopstillingen
Lucas Lund Pedersen – Mads Frederiksen (Oskar Rømer, 45.), Nikolaj Leth, Simon Trier (Simon Søndergård, 80.), Lasse Kjeldgaard – Casper Gandrup, Sebastian Mourier, Jeff Mensah (Gustav OH, 75.), Jung Bin Park (Sofus Berger Brix, 74.) – Christian Moses, Mikkel Agger (Frederik Bernberg, 45.)