Unge reserver slog Vendsyssel
Den udsatte kamp i Reserveligaen mod Vendsyssel FF skulle spilles sent torsdag eftermiddag, og da begge klubbers førstehold er inde i et presset program i NordicBet Ligaen og Superligaen, så blev reserveopgøret med to meget unge mandskaber på banen.
Viborg FF-holdet var bedst og dominerede det meste af opgøret, og selvom det var værterne, der bragte sig foran på et straffespark i første halvleg, så sluttede kampen med en Viborg-sejr på 3-1.
Efter Vendsyssels føring kom VFF tilbage på endnu et straffespark, som Casper Gandrup sparkede i nettet. I anden halvleg fulgte indskiftede Nikolaj Kramer op, og gjorde det til 2-1, inden unge Mads Søndergaard lukkede opgøret til slutresultatet 3-1.
Vendsyssel FF – Viborg FF 1-3
1-0 Seyi Adekoya (straffespark)
1-1 Casper Gandrup (straffespark)
1-2 Nikolaj Kramer
1-3 Mads Søndergaard
Startopstillingen
Lucas Lund Pedersen – Lasse Kjeldgaard, Marcus Jørgensen, Simon Søndergård, Gustav O. Hansen – Mads Kjellerup, Nikolaj Leth, Sebastian Mourier, Sofus Berger Brix – Frederik Bernberg – Casper Gandrup