Talentafslutning og spillerkåringer i BDO-loungen
Tirsdag aften var der afslutning for Viborg FF Talent i BDO-loungen på Energi Viborg Arena.
Aftenen bød i første omgang på buffet, og efter spisning blev tankerne bag Viborg FF Talent præsenteret for de 150 fremmødte bestående af spillere, trænere og forældre.
Der blev blandt andet lagt vægt på, at konkrete handlingsplaner for den enkelte spiller og en klar rød tråd fra U13 til U19 skal være med til at skabe dygtige spillere til VFF´s førstehold i fremtiden.
Herefter fik trænerne for de respektive ungdomshold ordet, og gennemgik sæsonens forløb for deres mandskaber. Det hele blev sluttet af med, at ”Årets Spiller” og ”Årets Talent” blev kåret for hver årgang.
”Årets Spiller” blev overrakt til den spiller med flest ”Kampens spiller”-kåringer i løbet af sæsonen for sit hold, mens ”Årets Talent” blev tildelt den spiller på hver årgang, som på bedste vis havde levet op til klubbens grundværdier fight, sammenhold og seriøsitet gennem sæsonen.
Årets spiller i sæsonen 2018/19
U19 Simon Søndergård
U17 Sofus Berger Brix
U15 Viktor Poulsen
U14 Viktor Hjort
U13 Niklas Kaldal Riisager
Årets Talent i sæsonen 2018/19
U19 Frederik Bernberg Hansen
U17 Gustav Overgaard Hansen
U15 Andreas Nonbo Christophersen
U14 Christoffer Kvist
U13 Sofus Johannesen