Tidligere Brøndby-angriber til prøvetræning
Sport |
Af: nk | 23. juni 2014
Viborg FF har den nigerianske angriber Oke Akpoveta til prøvetræning i denne uge.
Der kigges fortsat efter forstærkninger til den trup, der starter NordicBet Ligaen om en måneds tid, når AC Horsens gæster Viborg fredag den 25. juli.
I denne uge skal den sportslige sektor kigge nærmere på den nigerianske angriber Oke Akpoveta, der tidligere har spillet for Brøndby IF i Superligaen, men for tiden er uden kontrakt.
Akpoveta er 22 år, og kender allerede Auri Skarbalius, som han trænede under i sin tid i Brøndby.