Sivebæk: Vi er optimistiske
Christian Sivebæk ser frem til søndagens sæsonfinale mod Hobro på Energi Viborg Arena, og trods et svært udgangspunkt, så beretter kantspilleren om optimisme i VFF-truppen:
-Vi havde selvfølgelig håbet og troet på et bedre resultat i den første kamp, men vi er optimistiske og tror på, at vi har, hvad der skal til for at sikre den samlede sejr.
-Det kræver en rigtig stærk præstation af os allesammen for, at det kan lykkes. Jeg synes, at vi viste i Hobro, at vi har opskriften, men vi skal selvfølgelig huske at få taget dejen ud af ovnen i morgen, forstået på den måde, at det jo er målene, der tæller. Vi har scoret mange mål i sæsonen, og det har vi stor tro på, at vi kan gøre igen i morgen.
Og selvom de to playoff-kampe ligger tæt, så tror Sivebæk ikke, at det fysiske bliver et problem i forhold til at skabe en god præstation for VFF:
-Vi er i god fysisk forfatning, og vi har mange spillere på holdet, der kan løbe rigtig meget. Det er kendetegnet for vores hold, at vi har fysisk power, så vi er klar til 90 minutter – eller 120, hvis det når dertil.
Kampstart mod Hobro er søndag klokken 18.
Køb din billet til kampen i forsalg på VFF.dk – så sparer du både tid og penge.