Tak til alle der var ”Grønne Sammen” med os
I de seneste to uger har Viborg Kommune, Jyske Bank, Svanerent og Viborg FF været grønne sammen med en række af VFF’s samarbejdsklubber. Der er i fællesskab blevet indsamlet brugt træningsudstyr og tøj, som fik mulighed for at få comeback hos en ny ejer på Den Grønne Bazar i Tinghallen i går.
Den af VFF’s samarbejdsklubber, som fik samlet flest kilo udstyr ind pr. medlem, fik overrakt en check på 10.000 kroner af Jyske Bank. Vinderen af den konkurrence blev NUGF Viborg, som fik overrakt checken i pausen af gårsdagens kamp mod AaB.
VFF ønsker at takke alle involverede parter, der har været grønne sammen med os i de seneste uger. Vi er utrolig glade og taknemmelige over den store opbakning til projektet.